SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden - Februar 2009 PDF Udskriv Email

Fredag den 9. januar blev en af Peshawar stifts præster, Tanzeel Zafar, bortført på sin vej hjem fra stiftsadministrationen ved St. Johns kirke. Tanzeel Zafar er ansat ved menighederne i Charsadda og Shabqadar, men assisterer også i Mardan. Heldigvis blev han ikke dræbt, men blev to dage efter søndag den 11. januar smidt foran porten til St. Johns Kirke af sine bortførere. Han var dog så voldsomt tilredt, at han måtte indlægges. Han kom først til Lady Reading Hospital og er senere blevet overført til Missionshospitalet i Dabgari Gardens.

Bortførelser som denne er desværre blevet mere og mere almindelige i Nordvestgrænseprovinsen i takt med at Talebans, al-Qaeda og relaterede partiers dominans i området bliver større. Som i tilfældet med Tanzeel Zafar bliver gerningsmændene sjældent pågrebet. Det skyldes ikke manglende hjælp og støtte fra de pakistanske myndigheder. Tværtimod roser biskop Manu Rumalshah i denne sag såvel forbundsministeren for religiøse anliggender som det lokale politi, der ikke mindst mødes med stor taknemlighed for deres indsats og imødekommenhed. Men når gerningsmændene er svære at få fat i, vidner det om, hvor stor magt de militante islamistiske grupper har, ligesom det også indikerer i hvilken frygt den lokale befolkning lever.

Ser vi på den aktuelle sag med bortførelsen af Tanzeel Zafar, så lader det her til, at motivet netop er at skabe frygt blandt de kristne. Således kontaktede gerningsmændene hverken familien, kirken eller de pakistanske myndigheder og stillede krav om løsesum eller lignende. Og det lader heller ikke til, at der lå personlige motiver bag bortførelsen. Der er heller ingen, der har taget ansvaret for bortførelsen, hvormed de efterlader sig et tomrum af frygt. Der kan ikke sættes ansigt på. Der er intet motiv. Ingen ansvarlighed. Kun frygt.

Biskop Manu Rumalshah skrev om denne frygt og tilknyttede hjælpeløshed i sin julehilsen. Selvmordsangreb er blevet en daglig foreteelse, begravelsesoptog bliver ofte angrebet og selv i civile områder oplever man, at nattens stilhed brydes af raketangreb. Før jul blev Pennell High School i Bannu eksempelvis angrebet af to raketter. Men det er ikke kun de kristne, der bliver udsat for disse angreb og lever i denne frygt. Før jul var der jo også et par angreb på nogle af de transportcentre, hvor lastbiler med forsyninger til tropperne i Afghanistan kører ud fra, ligesom der kun nogle hundrede meter fra All Saints Church i Peshawar blev sprængt en bombe, der kostede 39 uskyldige livet. I midten af januar har der tæt ved Peshawar været hårde kampe mellem shia- og sunnimuslimer, som dog blev slået ned af den pakistanske hær. Frygten dominerer således overalt i Nordvestgrænseprovinsen og særligt i de områder, hvor Taleban reelt sidder på magten. Det er blandt andet tilfældet i Swat, hvor Taleban i januar har udelukket områdets 40.000 piger fra skolegang, fordi Taleban som bekendt finder det "uislamisk" at undervise piger.

De pakistanske myndigheder har derfor en stor interesse i at forhindre og opklare tilfældige bortførelser og alle de andre former for frygtskabende og terroriserende virksomhed. For hvis de ikke får kontrol over hele Nordvestgrænseprovinsen, så breder lovløsheden sig ikke kun i dette område, men højst sandsynligt til hele landet. De pakistanske myndigheders forsøg på at bekæmpe de militante oprørere giver et lille politisk håb om, at der på et tidspunkt igen vil komme nogenlunde fredelige forhold i området. Men som tingene ser ud lige nu, skal håbet ikke mindst rettes mod Gud. Det gør de kristne i Pakistan så også og fortsætter ufortrødent deres arbejde, så godt det nu er muligt. Det arbejde skal vi naturligvis bakke op om og håber på, at det her i løbet af 2009 vil lykkes os at få Peshawars stiftsadministration til at udarbejde en ordentlig projektbeskrivelse på blandt andet en udbygning af St. Pauls School i Mardan. Humprey Peters har i hvert fald netop sendt os en rapport over uddannelsesinstitutionerne i Mardan, der påpeger forhold, der trænger til forbedringer. På baggrund af den rapport har bestyrelsen ved sidste bestyrelsesmøde den 2. februar bedt kirken om at udfærdige udførlige projektbeskrivelser, som ikke kun kan danne grundlag for indsamling blandt vores faste støtter, men også ansøgning om midler ved andre organisationer, fonde og DANIDA.

Thomas Beck

Nyt fra bestyrelsen - februar 2009.

Den 2. februar afholdtes årets første bestyrelsesmøde.

Endnu engang kunne bestyrelsen konstatere, at situationen i Pakistan er forværret. Det kristne mindretal er stadig mere presset. På baggrund af de nyheder, som vi modtager derfra, står det klart, at kirken har fået endnu mere brug for støtte.

Men to aspekter vanskeliggør støttearbejdet. For det første er der interne konflikter i kirken. For det andet kniber det med at modtage tilstrækkelig information fra kirken. Formand, Thomas Beck, har derfor skrevet til biskoppen og gjort opmærksom på problematikken.

At det ind i mellem er vanskeligt at få klar besked derudefra, skal dog ikke forhindre os i at hjælpe og også tænke i nye projekter, der kan være til støtte for de kristne i området.

Bestyrelsen vedtog fortsat at sende samme beløb ud og diskuterede to nye større projekter, som kirken ønsker hjælp til at realisere.

Bestyrelsen vil bede Bjarne Olsen DMR-U se på de fremlagte projekter. Men som det ser ud nu prioriterer bestyrelsen forbedringer på St.Pauls High school, som er den eneste institution i Mardan, der er for de lokale kristne. I forbindelse med projektet vil bestyrelsen arbejde på at gennemføre en indsamling i sognene.

Grete Wigh-Poulsen.

Nyhedsbrevet februar 2009 i PDF-format.