SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden - Dec. 2009 PDF Udskriv Email

Den 26. oktober kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at Taleban i Pakistan havde sendt et brev til Pakistans kristne ledere, hvori de giver det kristne mindretal et ultimatum: "Konverter til islam, betal den særlige skat, som islam påkræver religiøse mindretal, eller forlad landet." Brevet skulle fortsætte med trusler om, at hvis de kristne ikke accepterer dette ultimatum, vil de blive dræbt, deres huse brændt og deres koner brugt som sex-slaver. Ganske typisk for disse militante islamister sluttes der med at lægge ansvaret for sådanne eventuelle hændelser over på de kristne selv. De kan jo blot blive muslimer.

Efter en henvendelse til vores menigheder, om hvorvidt de også har modtaget dette brev, svarer Humprey Peters, at de ikke har modtaget nogen personlige trusler. Men han fortsætter alligevel med at skrive, at de er blevet opsøgt af nogle personer, som de ikke ved om er talebanere eller medlemmer af lokale grupper. Det ændrer dog ikke ved, at situationen i området er meget alvorlig, som han skriver. Hver dag er der bombeangreb i området, hvor uskyldige er ofrene. Han slutter derfor sin mail med en opfordring til at have dem med i vores bønner.

Ingen af os kan være i tvivl om, hvor alvorlig situationen er i området. Vi hører jo om de største selvmordsangreb som i skrivende stund det seneste den 28/10, hvor 92 blev dræbt i Peshawar. Alvoren er så også igen gået op for os herhjemme, hvor to personer i USA er blevet sigtet for at have planlagt terrorhandlinger mod mål her i landet. Som bekendt ser det jo ud til, at aktionen var styret fra Pakistan, hvilket indikerer, at disse militante muslimske grupper i Pakistan og Afghanistan ønsker os ondt her i landet.

Man kan derfor heller ikke sætte spørgsmålstegn ved, om formålet med dansk militær tilstedeværelse i Afghanistan er reelt. Der er en terrortrussel fra disse egne mod vores land. Nogen vil selvfølgelig mene, at vi selv har skabt den ved vores tilstedeværelse. Men det er lige så spejlvendt en betragtning, som når talebanerne siger, at de kristne i Pakistan selv er uden om at blive forfulgt, når de ikke vil konvertere til islam. For det var terrorangreb mod mål i Vesten, der fik os til at tage derud i 2002, sådan som det i øvrigt nogle år tidligere i 1999 var et forsøg på at indføre sharialov i hele Pakistan, der fik Musharraf til at vælte Nawaz Sharif. Den politiske islam er ikke opstået på grund af vestlig tilstedeværelse i hverken Afghanistan eller Irak. Den har i princippet eksisteret siden Muhammed førte Hellig Krig på den arabiske halvø. Men der er så heller ingen tvivl om, at de militante islamiske grupper får flere og flere tilhængere, fordi vi har svaret igen på deres angreb, og fordi vores svar ikke kun er militant, men også opbakning til en fredeligere styreform end den, de repræsenterer. Tryk avler nu engang modtryk.

Det er derfor heller ikke blot en krig mellem os og dem. Det er først og fremmest en krig mellem disse militante grupper og en forarmet lokalbefolkning, der må leve et liv i frygt. Derfor møder danske soldater da også stor opbakning fra de lokale pashtunere i Helmand, fordi de beskytter befolkningen mod overgreb. Deres største frygt er, at ISAF-styrkerne forlader området, for så ved de, hvilket styre der venter dem. Jeg behøvede egentlig ikke at være enig med folketingets beslutning om vores indsats i Afghanistan for at tage med soldaterne ud til Helmand. For når jeg nu her efter nytår igen tager et halvt år til Afghanistan, så er det for soldaternes skyld. Det er der rigeligt med mening i. Men der er også mening i, at vi skal prøve at hjælpe denne region i verden på fode igen efter årtiers krig forårsaget af korrupte magtmennesker og folk, der ikke kun vil gøre deres religion politisk, men også vil gennemføre denne politik med våbenmagt. Men man må se i øjnene, at det i første omgang skaber en øget konfrontation, selvom Afghanistan ikke i de seneste 30 år har været så fredeligt, som det er nu. Det skaber en øget konfikt, som ikke mindst går ud over Pakistans befolkning og dermed også det kristne mindretal, fordi Taleban har sit hovedsæde i Pakistan. Ja, med et brev som det Taleban har sendt til nogle kristne ledere, så kan det måske i særlig grad gå ud over de kristne. Derfor bør vi også have dem med i vores bønner, sådan som vi bør yde dem den støtte, vi overhovedet har mulighed for. De betaler nemlig en meget høj pris for den frihed, som vi alle som kristne mennesker bør kæmpe for.

Vi har da også i det forgangne år modtaget mange midler, som vi ser som et tegn på, at der blandt Pakistans Kirkes støtter er stor forståelse for den situation, de kristne befnder sig i. Vi har endda modtaget meget store enkeltbeløb fra anonyme personer. For alle beløb, store som små, vil jeg på bestyrelsens vegne udtrykke en stor taknemlighed.

Med ønsket om en glædelig jul.

Thomas H. Beck

December 2009 i pdf-format.