SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden - Febr. 2010 PDF Udskriv Email

Søndag den 24. januar mødtes selskabets bestyrelse for første gang siden årsmødet. Den daglige drift kan under normale omstændigheder foregå via mails og telefon. Men et par gange om året sætter vi os sammen for især at gennemgå regnskabet, drøfte forholdene i Pakistans Kirke, planlægge bladvirksomheden, temanummeret og årsmødet, se på kommende projekter med videre.

Ved dette møde var et vigtigt punkt drøftelsen af selskabets fremtid ud fra de tre muligheder, jeg stillede op som afslutning på min formandsberetning. Den ene mulighed var at udvide selskabets aktiviteter betydeligt og gøre selskabet mere kendt i offentligheden. Den sidste mulighed var at forblive ved tingenes tilstand, hvor alt pga. den poliske situation i Pakistan er mere eller mindre på et nulpunkt. Den mulighed er jo uden et egentligt perspektiv for fremtiden.

Der er derimod mere fremtidsperspektiv i den midterste mulighed, som bestyrelsen blev enige om at følge. Den model indeholder godt nok muligheden for en afvikling af selskabet, fordi vi nu for alvor vil omlægge selskabet i den retning, som vores Partnerskabsaftale fra 2005 da også sigter hen imod. Her har vi nemlig aftalt med Pakistans Kirke, at vi over de følgende fem år ville nedtrappe de faste støttebeløb for til gengæld at yde en mere projektorienteret støtte, der kræver, at Pakistans Kirke sender os projektforslag, som vi så kan tage stilling til. Den aftale har Pakistans Kirke ikke helt levet op til i aftalens første 3 år, hvor vi så med gode grunde har båret over med dem og vedblevet med at sende de faste beløb ud. De ønskede projektbeskrivelser har vi nemlig ikke set meget til, ligesom kirken har haft svært ved at få afsluttet de projekter, som vi har haft støttet. Det har så de senere år været projekter, der vidner om den vanskelige situation kirken står i. Det har været støtten til jordskælvskatastrofen, der jo ikke fik nær den samme bevågenhed i Vesten, som den tilsvarende katastrofale situation i Haiti lige nu. Ligesom det var støtten sidste år til de mange millioner flygtninge fra Swat.

Den politiske situation i Nordvest-grænseprovinsen er ganske forfærdelig for tiden. Det kan ingen være i tvivl om. I sin julehilsen skrev biskop Manu Rumalshah da også, at 2009 kan beskrives som det værste år nogensinde for de nulevende generationer i provinsen. Peshawar er blevet selvmordsbombernes hovedstad, og regionen beskrives af præsident Obama som »verdens mest farlige sted«, skriver han. Men i disse faktisk sidste ord til os som biskop, bibeholder Manu Rumalshah et håb, som er fast knyttet til en tro på Jesu genkomst. Det håb og den tro skal vi selvfølgelig ikke svække ved helt at stoppe med at støtte kirken. Men ingen af parterne kan heller ikke leve med, at der ikke sættes krav og arbejdes for at evangeliet forkyndes i de kristne kirker, og at de kristne børn får en god uddannelse. Var den politiske situation mere stabil og Pakistans Kirkes aktivitetsniveau højere, ville det være let for os at holde os til den første mulighed. Men ingen kan heller ikke være tjent med, at vi lader tingene forløbe som hidtil. Derfor har vi nu valgt med den anden mulighed at lægge bolden over på deres banehalvdel i tiltro til, at stiftets kommende biskop Humprey Peters forstår, at ønsker kirken vores hjælp og støtte i denne svære tid, så vil de også få den.

Det gør vi med god grund. For vi har stor tillid til Humprey Peters, der igennem de senere år har været vores nærmeste samarbejdspartner og i det hele taget stiftets mest arbejdsomme og seriøse medarbejder. Manu Rumalshah har vi også været glade for igennem de mange år, han har været biskop. Men de seneste år har dog været præget af, at han mere har været engageret i sine tillidshverv i den anglikanske kirke end i sine biskoppelige pligter. I de år har det været Humprey Peters, der med dygtighed har taget mange af stiftets administrative opgaver på sig, hvorfor vi fortrøstningsfuldt ser frem til det kommende samarbejde.

Thomas H. Beck.

Nyhedsbrevet - Febr. 2010 i PDF.