SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra Pakistan - Maj 2010 PDF Udskriv Email

Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Pakistans Nordvestlige Grænseprovins er fortsat sådan, at rejser til området frarådes.
Vi har fra Støtteselskabets side derfor undladt at besøge kirken i Peshawar og omegn de seneste år.
Vi har nydt godt af et enkelt besøg der ude fra (Humphrey Peters maj 2009) men har ellers stort set været henvist til at hente nyheder fra kirken via ”The Frontier News”, et lille 4-6 siders net-baseret nyhedsbrev, som redigeres og udsendes månedsvist af stiftskontoret til de oversøiske partnere.
”Nyt fra Pakistan” bliver derfor også denne gang nogle frit oversatte beretninger derfra hentet fra årets tre første nyhedsbreve.

Indsættelse af pastor Humphrey Peters som den fjerde biskop i Peshawar Stift, NWFP, Pakistan
Dette forårs helt store begivenhed i Grænseprovinsens Peshawar Stift, var valget og indsættelsen af pastor Humphrey Peters som Peshawar Stifts nye biskop.
Humphrey Peters blev den 19. januar enstemmigt valgt til embedet af den samlede kirkesynode – en helt unik begivenhed, der taler for sig selv!
Et sådant valg er vist aldrig før løbet så roligt og fredfyldt af stabelen, hvilket passer meget godt ind i vort billede af forholdene omkring Humphrey Peters: En hårdtarbejdende, tillidsvækkende og særdeles afholdt skole- og kirkemand, som nyder stor respekt både herhjemme og i Pakistan.
Vi vil ønske kirken derude tillykke med valget og indsættelsen af Humphrey Peters!
Med Humphrey Peters i bispestolen er der skabt grobund for fremdrift og ro internt i kirken såvel som i forhold til de mange oversøiske partnere.

Juleaktiviteter i fængslerne
Jeg har medtaget denne lille notits fra januar-nummeret af ”The Frontier News”, fordi det hører med til billedet af kirkens hverdag. Der er lange traditioner for kirkelig betjening af fængslerne, hvor såvel pakistanske som udenlandske kristne regelmæssigt får besøg af kirkens ansatte. Hver jul gøres der noget særligt ud af disse besøg, idet der arrangeres nadvergudstjenester for de kristne i både mands- og kvindefængslet, der uddeles gaver i form af varme tæpper og sjaler, og sammen med frivillige fra den lokale menighed afholdes der et julekage-teaparty i de største af fængslerne. Kristne fra de omkringliggende landsbyer deltager aktivt disse dage til stor glæde og taknemmelighed hos de indsatte, der frister en kummerlig tilværelse i de primitivt indrettede fængsler.
Dette samarbejde mellem kirken og de lokale myndigheder fortjener at blive synliggjort – ikke mindst i disse urolige tider, hvor meget ses udelukkende i sort/ hvidt, måske især herhjemmefra!

Fængselstjeneste
I februar nyhedsbrevet er der igen et lille afsnit om fængselstjenesten, som jeg bringer her:
”Vi takker Gud for, at nogle af de kristne kvindelige indsatte, her i blandt fere udlændinge, er blevet løsladt fra Haripur centralfængsel her i NWFP. Vi beder for snarlig løsladelse af de resterende indsatte.
Vores kirkemedarbejder besøger ofte disse fængslede kvinder.
To nigerianere er fortsat indsat her i Peshawar-fænglset, skønt de har udstået deres straf. Men de har ikke penge nok til at købe en returbillet til deres hjemland!
Vores lokale fængselspræst, Rasheed Nazir, arbejder pt. hårdt på at samle penge ind til deres billetter. Må det lykkes med Guds hjælp.
Vores kvindelige fængselskoordinator modtog forleden stor tak fra de indsatte udenlandske kvinder i Peshawar fængslet for hjælpen denne jul:
”Lina og Vilma udtrykker deres taknemmelighed over for Peshawar stift for de dejlige julegaver og for al personalets hjælp, venlighed og omsorg.””

SOS fra Parachinar, en større landsby i grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan
(Jeg bringer denne artikel oversat i sin fulde ordlyd)
”De offentligt ansatte medarbejdere i Parachinar har nu ikke modtaget løn for deres arbejde de seneste tre år! Som resultat heraf, sulter deres familier.
Gennem de seneste tre år har vejene til Parachinar været stort set blokerede pga. uroligheder, og myndighederne har derfor ikke været i stand til at inddrive skatter nok til at kunne betale de ansatte.
Vejen fra Sadda og videre frem er fortsat utilgængelig, og man er nødt til gå til fods gennem byen for at komme videre til andre områder. Det er fortsat for farligt at bevæge sig rundt på veje og stier deroppe, som er under talibans kontrol.
Det er uforståeligt, hvorfor lønninger endnu ikke er udbetalt, da der for længe siden er bevilget penge ekstraordinært til formålet fra lokalregeringen, herunder FATA ( Federal Administered Tribal Areas).
De feste kristne familier i Parachinar er offentligt ansatte renoveringsarbejdere (fejefolk), og de er økonomisk uhyggelig hårdt ramt af krisen.
Mr. Riaz Masih, en af de kristne lokale ledere, forsøger at få frigivet lønningerne gennem FATA via samtaler med regeringsembedsmænd. Bed venligst for hans indsats i den forbindelse.
At de sulter deroppe i Parachinar er følgende tildragelse et synligt tegn på:
”Forleden oversprøjtede en lokal kristen beboer, Imtiaz Masih, sig selv og sine børn med petroleum, for at tilintetgøre sin familie, da han ikke længere kunne se udvej for at brødføde dem.
Heldigvis opdagede naboerne det i tide, så de kunne stoppe dette første forsøg på at begå kollektiv familieselvmord. Men hvem kan love, at det bliver det sidste forsøg!
I virkeligheden er de alle deroppe i desperat mangel på mad og penge for bare at overleve!
Et værdigt liv og levned ser desværre ud til at være blot en fjern, urealistisk drøm i en uvis fremtid.
“It`s an SOS call from Parachinar.”

Laurits Vemmelund, næstformand.

Nyhedsbrevet i pdf-format.