SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra Pakistan nr. 2, 2010 PDF Udskriv Email

Naturligt nok er april-udgaven af ”The Frontler News” (Stiftets nyhedsbrev) stofmæssigt præget af påsken.

Hovedartiklen fortæller om nogle af de traditioner, der i Peshawar stift knytter sig til højtiden.

Helt speciel er traditionen med afholdelse af en påske-procession, som et unikt vidnesbyrd om Jesu opstandelse.

Jeg citerer fra nyhedsbrevet ”Processionen startede fra de den historisk ældste kirke i Peshawar City tidligt om morgenen påskedag kl. 4.00 anført af fire af stiftets præster. Kristne fra alle sociale lag og fra de fleste af Peshawars forskellige kirkesamfund deltog, og antallet af deltagere nåede dette år op over 5000. Med tændte stearinlys i hænderne begav processionen sig af sted gennem de smalle gader i Peshawars gamle bydel alt imens der blev sunget påskesalmer og læst højt fra Bibelen på de forskellige torve, som processionen kom igennem – dels på nationalsprogene Urdu og Engelsk, dels på lokalsprog som f.eks. Pushto.

Påskens gode budskab blev således forkyndt af Peshawars fattige kristne midt i de altdominerende muslimske omgivelser og på en morgen, hvor ellers selvmordsbombning hører til dagens orden.

Almindeligvis er offentlig udbredelse af budskaber fra andre trossamfund end Islam forbudt, men påskedags-processionen er en undtagelse. Statsapparatet sørger denne dag for fuld beskyttelse af processionen og samarbejder på alle måder med kirkerne.

Salmesang og påskebudskab runger således denne morgen gennem gader og torve i den ældste levende bykerne i det sydlige Asien – som et vidnesbyrd om det gode budskab. Kun I Peshawar finder dette optog sted, som det har gjort det gennem århundreder.

Efterfølgende samledes folkemængden igen på kirkens grund, hvor menigheden fra All Saint' Church servede morgenmad, der udveksledes påskehilsner og de kristne fra de forskellige kirkesamfund gik så hver til sit for at deltage i de respektive påskegudstjenester.

Det blev også i år en velsignet god påskemorgen og en mindeværdig festdag.”

Set i relation til den spændte politiske situation i selve Pakistan, set i forhold til de krigslignende tilstande i størsteparten af Grænseprovinsen med undtagelsestilstand i store dele af provinsen, er det for en vesterlænding forbavsende, at noget som det beskrevne overhovedet kan lade sig gøre!

Og set i relation til de strenge restriktioner der i øvrigt er i et stort antal muslimske lande mht. religionsudøvelse i det offentlige rum, når det drejer sig om andre religionssamfund end Islam, så er fortællingen både fascinerende, tankevækkende og udtryk for, at MEGET kan lade sig gøre på baggrund af respekt for hinandens værdigrundlag.

Her vil jeg gerne personligt tilføje, at valget af den nye biskop, Humphrey Peters, er et skridt der kan vise sig overordentlig klogt ikke mindst i disse meget svære tider på Grænsen.

Humphrey Peters er født og opvokset i Grænseprovinsen, han taler og skriver flydende Pushto, Urdu, Engelsk mm. – og han er nok den bedst uddannede biskop, man har set i Pakistans Kirke.

Han er ydermere – og måske i denne situation endnu vigtigere – en kendt person i brede kredse også uden for de kristnes rækker, idet han tidligere bl.a. har været leder af psykiatrisk afdeling på Missionshospitalet i Peshawar, lektor på det navnkundige Edwardes College samt leder af fødeskolen hertil, Edwardes College School, for at nævne nogle af de vigtigste positioner, som har været med til at gøre ham kendt og respekteret i store dele af det omgivende muslimske samfund.

Laurits Vemmelund, næstformand.

Nyhedsbrevet i pdf-format.