I forbindelse med de ekstreme oversvømmelser efter den mest voldsomme monsunregn i Pakistans 63-årige historie har Pakistans Kirke bedt om Støtteselskabets økonomiske støtte til kirkens nødhjælpsarbejde.
Peshawar Stift henvendte sig til os den 31. juli. Samme dag gik arbejdet med at ansøge om midler fra DANIDA i gang. Sammen med Danmission blev der gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling ansøgt om og bevilget 250.000 kr.

Her i Støtteselskabet besluttede vi desuden straks at sende 75.000 kr. ud til Peshawar Stift.
I ugen efter var der i danske medier ikke megen omtale af oversvømmelseskatatrofen. Dog kunne man i mindre notitser læse, at der fra dansk side var sendt godt 300.000 kr. ud til at støtte de nødlidende. Denne første og akutte hjælp kom således fra Danmission og os.

Der skulle nærmest gå et par uger efter oversvømmelserne begyndte i den nordlige Swat-dal, inden ”Det internationale Samfund” fik øjne op for katastrofens omfang. Det betød heldigvis, at der siden er blevet iværksat indsamlinger af de store nødhjælpsorganisationer og ydet en god og nødvendig hjælp til Pakistan.

Kritik af vores hjælp
Midt i den alvorlige situation blev der desværre sat spørgsmålstegn ved det hæderlige og anstændige i vores hjælp til de kristne. Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl rejste nemlig tvivl om vores motiver for at give denne nødhjælp. Han mente, at det er et problem at målrette nødhjælpen i Pakistan til de kristne. Nødhjælpen skal nemlig efter hans mening være baseret på objektivitet. Han sammenlignede vores hjælp med den hjælp, som Taleban yder til de nødlidende, fordi han skød os i skoene at ville fremme vores religiøse holdninger. Anders Ladekarl ville heller ikke acceptere, at vores nødhjælp skulle være humanitær eller for den sags skyld en nødhjælp.

Der er mange groteske ting i denne sag. Så groteske, at man nærmest ikke orker at reagere imod det. Det er grotesk, at vores hjælp til Peshawar Stift ikke skulle kunne kaldes en nødhjælp, når midlerne effektivt og hurtigt bliver anvendt på at hjælpe de hårdest ramte ofre for katastrofen. Det er grotesk, at vores hjælp ikke skulle kunne kaldes humanitær, når vi bygger på et kristent værdigrundlag, hvor det at vise Næsten kærlighed er en pligt.

Det er derfor også grotesk, fordi erfaringen fra tidligere nødhjælpsarbejde viser, at de kristne i Pakistan i deres hjælp ikke skelner mellem trosretninger, når en nødlidende kommer til deres dør. Dermed er det også grotesk, fordi der er muslimske nødhjælpsorganisationer i Pakistan, der favoriserer muslimer i forhold til landets andre religiøse mindretal. Det er også grotesk, at vi skulle kunne beskyldes for at ville drive mission ved hjælp af denne nødhjælp, da Støtteselskabet netop bygger på et opgør med den tanke, at der skulle være noget, der hedder missionsmidler. Støtteselskabet er jo hverken et missionsselskab eller et nødhjælpsselskab i traditionel forstand. Men når vi i denne konkrete situation (på linje med jordskælvskatastrofen i 2005) sender nødhjælpsmidler ud til Peshawar Stift, så er det, fordi vi støtter den selvstændige kristne kirke, som naturligvis går ind i dette nødhjælpsarbejde for at hjælpe deres husvilde og nødlidende kristne brødre og søstre såvel som alle andre fattige og forfulgte. Det er derfor også fuldstændig grotesk, at Anders Ladekarl tillader sig at sammenligne Pakistans Kirke og den kristne tro med det islamistiske Taleban, der dagligt forfølger, undertrykker og dræber kristne i Pakistan for deres tro.

Hjælp de kristne og deres nødhjælpsarbejde
Det er selvfølgelig ikke et problem at målrette nødhjælpen i Pakistan til Peshawar Stift i Pakistans Kirke. Det er en hjælp, der ydes til et forfulgt og fattigt kristent mindretal, der samtidig også har overskuddet til at hjælpe alle dem, der kommer til dem og beder om hjælp. Det vil være en hjælp, de yder, fordi de skal og ikke fordi de primært har motiver om at missionere og skabe vækst. Det vil være en hjælp, der vil være lokalt baseret og ikke som et vestligt fremmedelement, som de store nødhjælpsorganisationers hjælp ofte vil være. Hjælpen fra Pakistans Kirke vil være en hjælp fra pakistanere til pakistanere i områder, hvor de har lokalkendskab og ikke er afhængige af eventuelt korrumperede lokale embedsmænd. Det vil også være en hjælp, der vil blive ydet indtil katastrofen er helt forbi, sådan som Peshawar Stift her 5 år efter jordskælvskatastrofen stadig er engageret i at hjælpe jordskælvsofrene.

Der vil være brug for hjælp i lang tid fremover. Ønsker man at støtte Pakistans Kirkes nødhjælpsarbejde, gøres dette ved på sin indbetaling til Selskabet til støtte for Pakistans Kirke at anføre ”Oversvømmelseskatastrofen”.

Der kan indbetales på:
Giro: (+01) nr. 2031167 eller:
Bank Konto nr.: 9740 - 887 57 39744

Thomas Beck
Formand for Selskabet til støtte for Pakistans Kirke