SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyhedsbrev januar 2011 PDF Udskriv Email

Søndag den 30. januar mødtes Støtteselskabets bestyrelse i Kolding. Vi mødes altid i begyndelsen af det nye år for at gennemgå regnskabet fra året før og i det hele taget se tilbage på det forgangne års arbejde. Det gør vi med henblik på planlægningen af det nye år, hvor vi ikke kun skal have styr på arbejdet herhjemme i Danmark, hvad angår bladet, hjemmesiden, temanummer og årsmøde, men især engagementet i Pakistan.

I min årsberetning ved årsmødet i august sidste år fokuserede jeg især på den samarbejdsaftale, som vi indgik med Pakistans Kirke i 2005 og som i princippet udløb sidste år. Det var derfor et vigtigt punkt på bestyrelsesmødet.

Princippet i samarbejdsaftalen fra 2005 har været, at vores støtte til Pakistans Kirke skulle omlægges fra primært at være faste beløb til Mardan skole, Værkstedsskolen, kirken osv. til primært at være en projektbaseret støtte. En kongstanke for Jens Christensen var helt tilbage i 20’erne, at missionsselskabet skulle arbejde mod at overflødiggøre sig selv, og at kirken skulle blive selvstyrende, selvstøttende og selvudbredende. Derfor var tanken med samarbejdsaftalen, at vi langsomt skulle afvikle vores støtte til den daglige drift i kirken og på skolerne, så kirken endnu mere ville blive selvstøttende, – mens de så på eget initiativ skulle sende os opfordringer til at støtte bestemte projekter, som de af gode grunde ikke selv har mulighed for at finansiere. Sådan er det desværre ikke gået. For to væsentlige faktorer har forhindret kirken i at fungere normalt, hvilket var en forudsætning for aftalen. Den første faktor har været naturen, hvor vi i 2005 havde det meget voldsomme jordskælv, der har kostet mange ressourcer for kirken og stadig gør det. De har udført et imponerende nødhjælps- og genopbygningsarbejde for de katastroferamte, som her godt fem år efter stadig er i gang. Vi har fra Støtteselskabets side indsamlet særlige midler til dette arbejde og i det hele taget støttet dem. Sidste sommer blev landet så ramt af de voldsomme oversvømmelser, hvor kirken på samme måde har udført et imponerende stykke arbejde med at huse flygtninge og udføre et nødhjælpsarbejde. Foran dem står nu også et genopbygningsarbejde. Dette har vi jo fra Støtteselskabet også støttet med egne opsparede midler, indsamlet særlige midler til det og sammen med Danmission fået 250.000 kr. fra DANIDA til at sende derud.

Den anden faktor, der har forhindret udmøntningen af samarbejdsaftalen, har været de politiske forhold, hvor Taleban, Al-Queda og andre islamistiske organisationer igennem de fem år har fået en helt kolossal indflydelse i landet, – hvor gamle politikere som Nawaz Sharif og Benazir Bhutto i 2007 vendte tilbage til Pakistan fra deres eksiler og lavede ravage i landet, – hvor Benazir Bhutto endte med at blive dræbt den 27/12-07, – hvor præsident Musharraf i 2008 måtte gå af, – hvor Taleban i 2009 i en periode tog magten i Swat-provinsen og sendte millioner på flugt, – hvor landet siden har været i en borgerkrigslignende tilstand, – hvor kristenforfølgelserne er blevet forværrede og meget meget andet.

Der har været forhindringer nok. Forhindringer som er noget mere væsentlige end en samarbejdsaftale mellem os og Pakistans Kirke. Men ikke desto mindre må vi fastholde hinanden på, at det bedste for samarbejdet er, at vores støtte bliver mere projektorienteret. Det er svært at forestille sig lige nu, at forholdene for religiøse mindretal bliver bedre i de kommende år. Derfor ser vi i bestyrelsen det også som en fordel, hvis kirken selv kan klare sin daglige drift, og vi kan skyde midler i diverse projekter, hvad enten det er små projekter med at støtte unges uddannelse eller det er store byggerier, istandsættelser eller støtte til deres nødhjælpsarbejde.

I det kommende år vil det forhåbentlig lykkes for os at få en ny aftale i stand, hvis hensigt er den samme som den gamle. Vi må så også håbe på og bede til, at især de politiske forhold i Pakistan ikke bliver så slemme, at de kristne ikke har overskud til selv at klare den daglige drift af deres kirke og deres skoler, men at de trods den ubeskrivelige modstand har kræfter, mod og styrke til at kæmpe for bevarelsen af deres kristne samfund. At støtte dem i den kamp er så også den væsentligste opgave for os.

Thomas Beck.

Nyhedsbrevet kan hentes i pdf-format: HER.