SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden – nr. 3 2011 PDF Udskriv Email

Kun to kilometer fra St. Lukas kirken i Abbottabad skjulte Osama bin Laden sig, da han den 2. maj blev dræbt af amerikanske marinesoldater. Men indtil den 2. maj har han jo mentalt i denne lille kristne menighed vel været nærmest lige så langt væk, som vi andre har følt det igennem de sidste 10 år. Eller rettere sagt: lige så tæt på. Osama bin Ladens tilstedeværelse i vores bevidsthed har nemlig været som leder af verdens største og mest aggressive terrororganisation. Hans tilstedeværelse har derfor vist sig som den ansvarlige for utallige konkrete terrorhandlinger rundt om i verden og dermed også for den frygt organisationen har forårsaget. Hvor han geografisk har befundet sig, har derimod ikke været af den helt store betydning for andre end dem, der har villet stille ham til regnskab for hans forbrydelser.

Der er siden den 3. maj skrevet meget i aviserne omkring forholdene i Pakistan og Pakistans rolle i hele denne her sag. Pakistans hær og tidligere præsident Musharraf er blandt andet blevet anklaget for at have beskyttet Osama bin Laden og kendt til hans skjulested. Mærkeligt er det da også, at villaen lå tæt ved en militærbase. Men det stemmer dog blot ikke særlig godt overens med hærens og Musharrafs tidligere forhold til Al-Queda og Taleban. Vi har altid vidst, at den pakistanske efterretningstjeneste ISI har været infiltreret af de islamistiske grupperinger. Men hæren har generelt set været deres værste fjende. Dog virker det også mærkeligt, hvis præsident Asif Ali Zadari eller premierminister Yousaf Raza Gillani skulle have kendt til Osama bin Ladens skjulested og have været involveret i at beskytte ham. Men nogen højtstående må jo have beskyttet ham og kendt til hans tilstedeværelse.

Hvem der end har beskyttet Osama bin Laden, står det dog klart, at hans død har haft den store konsekvens at bringe Pakistan ud i en helt ekstrem situation. For det står jo også klart, at nogen i Pakistan selvfølgelig har kendt til USAs angreb på Osama bin Laden, ligesom det står klart, at Taleban og Al-Queda ikke kun har indflydelse på og sympatisører blandt politikere, embedsmænd, dommere og officerer, men også nyder stor opbakning blandt befolkningen. Politiske anklager mellem Pakistan og USA bunder nok derfor ikke så dybt. Det er sandsynligvis et politisk spil i et forsøg på at undgå for mange uroligheder i landet.

Men uroligheder har der allerede i skrivende stund været. Den 13. maj hævnede Taleban Osama bin Ladens død med et meget voldsomt terrorangreb i den lille by Shabqadar, der kostede ca. 90 mennesker livet og over 100 sårede. Størsteparten af de dræbte og sårede var unge officerselever. Men også tre kristne blev sårede.

Forfølgelser af de kristne er også blusset op. Sådan forsøgte nogen at sprænge en bombe i den kristne skole i Nowshera (ikke langt fra ”vores” Mardan) ved at give en pakke til en 10-årig dreng, der var på vej til skole. Heldigvis gik han til lærerne og fortalte om episoden og tragedien blev forhindret. Det er derfor ikke uden grund, at frygten nu for alvor har bredt sig i de kristne menigheder.

Der må have været en isnende følelse af frygt i menigheden i Abottabad, da de kunne konstatere nærmest at have været naboer til Al-Quedas leder. Om end deres forhold til ham indtil den dag på mange måder havde mindet om vores forhold til ham som leder af en skrækkelig organisation, så er deres forhold dog fuldstændig uden sammenligning med vores. For de lever med en konkret frygt, som de færreste danskere kender til. Deres liv er truet, fordi de tror på, at Kristus er Guds søn, som har givet sit liv for vores synders skyld. Deres liv er truet, fordi de står ved deres kristentro og ikke skammer sig over at være kristne. Deres liv er truet af terrorister, der har været ledet af Osama bin Laden. Og hvor han nok før sin død var et symbol på den frygt, hans organisation spredte ud over verden, så efterlader hans død ikke mindst et mørkt og iskoldt vakuum af frygt hos de kristne i Pakistan. Hans død efterlader Pakistan i en endnu værre tilstand end det var før.

Konsekvenserne af Osama bin Ladens død betyder dog ikke, at vi skal spekulere i, om hans død nytter noget. Det er lige så magelig en betragtning som at spørge, om det nytter noget at stå ved sin kristentro. Det er en pligt at stå ved sin kristentro. Og vi kan kun have den dybeste respekt for de kristne i Pakistan såvel som alle andre steder, hvor kristentro giver anledning til forfølgelse og undertrykkelse. De vejer ikke deres ansvar og tænker på, om konsekvenserne nytter noget. Men de søger heller ikke martyriet. Sådan forsøger kirken der ude at holde lav profil og manøvrere forsigtigt rundt i de betændte politiske farvande. Det skal vi støtte dem i med en taknemlighed for, at de er forbilleder – og dermed gør os lidt til skamme, når vi skammer os over evangeliet og ikke vil stå ved vores kristentro.

Thomas Beck, Formand.

Hele Nyhedsbrevet 3-2011 kan hentes i pdf-format her: Nyhedsbrev 3-2011.