SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Selvmordsangrebet på menigheden i Peshawar PDF Udskriv Email

Den 22. september 2013 - få dage fra årsdagen for brandangrebet på kirken i Mardan - blev en af de mørkeste dage for det kristne mindretal i Pakistan. All Saints Church i Peshawar, også kaldet Moskekirken på grund af dens særegne arkitektur med kupler og minaretlignende tårne, er sognekirke for en stor del af Peshawars kristne og ligger i byens gamle bazaarområde. Omkring kl. 11.45 - da hundredvis af kirkegængere var på vej ud af kirken for at spise fælles kirkefrokost - trængte to terrorister ind i folkemængden. Sprængladningerne fra de to selvmordsbomberes veste forvandlede området til et inferno af lemlæstede og døde. Det samlede tabstal kan efter ugerne, der er gået, opgøres til 114 døde og 163 sårede. Angrebet er dermed det værste, der hidtil er rettet mod landets kristne. Få timer efter angrebet påtog en fraktion af Pakistansk Taliban sig ansvaret for handlingen og sagde, at det var at betragte som gengældelse for de mange amerikanske droneangreb, der finder sted især i stammeområderne. Gruppen udtalte også, at den ville fortsætte sine angreb på ikke-muslimer, indtil droneangrebene hører op. Det egentlige Pakistansk Taliban (TTP) har dog i en udtalelse nægtet at have noget med angrebet at gøre men har samtidig påpeget, at angrebet var helt i tråd med Sharialovens bestemmelser.

Den religiøs-ekstremistiske terror har i 2013 nået et hidtidigt højdepunkt med over 2500 dræbte (oktober) og overgår dermed det samlede antal dræbte for årene 2005, 2006 og 2007. Selvmordsbombeaktioner tegner sig for langt de fleste af disse dræbte og er desværre såre almindelige. Indtil for nylig har Pakistans kristne dog ikke været mål for sådanne selvmordsaktioner. Der har i stedet været tale om angreb fra vrede folkemængder efter påstande om blasfemi, som det eksempelvis var tilfældet tidligere på året i den kristne ghetto i Lahore. Ved det angreb satte en 3000-mand stor pøbel ild til 150 huse og forretninger efter netop blasfemianklager mod en af bydelens kristne indbyggere.

Den nye trussel
I Khyber Pakhtunkhwa (Pakistans Nordvestgrænseprovins hvortil Støtteselskabet gennem sit arbejde med Peshawar Stift har særlig tætte bånd) har de kristne ikke hidtil anset sig for at være en særligt udsat gruppe hvad terrorangreb angår. Mindretallets største udfordringer har været økonomisk-sociale, da de som "urene" ikke har adgang til for eksempel ordentligt arbejde og uddannelse på lige fod med deres muslimske landsmænd. Det kan dog frygtes, at selvmordsangrebet den 23. september kan blive begyndelsen på et nyt, mørkt kapitel for Pakistans kristne.

Ser man nemlig videre ud i den mellemøstlige og muslimske verden, har de senere år budt på en voldsom eskalering af kristenforfølgelser. Det arabiske forår har bestemt ikke budt på meget godt for de religiøse minoriteter, der i stigende grad betragtes som en paria og legitim Prygelknabe. I vesten har man af forskellige grunde noget der ligner en blind vinkel over for dette fænomen. Dårlig samvittighed på vegne af tidligere generationers imperieambitioner samt en generel afsmag for kirke og kristendom blandt Europas ledende klasser har gjort sit til, at de kristnes lidelser hverken får den rette opmærksomhed i medierne eller bliver mødt med andet end vage sympatitilkendegivelser fra politisk hold.

Det politiske perspektiv
Angrebet på All Saints Church i Peshawar kan også betragtes ud fra et pakistansk indenrigspolitisk perspektiv. Valget i maj måned blev et stort nederlag for det regerende parti PPP, og i stedet indtog Nawaz Sharifs parti PMN(L) regeringskontorerne. Som nogle af de tidligste politiske udmeldinger lagde den nye regering følere ud til forhandlinger med Taliban. Det kan være en frygt for en normalisering af forholdene mellem den Pakistanske stat og Taliban, der kan have fået forskellige ekstremistiske grupperinger til at lancere den bølge af terrorangreb, som landet har været udsat for siden regeringsskiftet. Grupper som disse, der har det som deres erklærede mål ved hjælp af terror at destabilisere landet og indføre et islamisk kalifat, har samtidig i kraft af deres angreb udstillet myndighedernes totale mangel på evne til at beskytte landet indbyggere, herunder ikke mindst de religiøse minoriteter.

Khyber Pakhtunkhwa
I Khyber Pakhtunkhwa er den politiske situation yderligere den, at det sekulære ANP, der ellers har siddet solidt på magten i mange år, ved årets lokalvalg tabte stort til den tidligere Cricketspiller Imran Khans populistiske parti PTI. Khan er af mange blevet betragtet som et frisk pust til Pakistans politiske liv, og hans bebudede opgør med korruptionen blandt landets politiske establishment er også blandt mange kristne blevet modtaget med kyshånd. Samtidig flirter han dog kraftigt med elementer på Pakistans religiøse og nationalistiske fløje, ikke mindst ved at gøre sig selvbestaltet talsmand for en anti-drone-kampagne rettet mod USA. Det er påfaldende, at den PTI-ledede provinsregering ikke er kommet med en enstemmig fordømmelse af selvmordsangrebet den 23. september. Det burde være indlysende, at et angreb på uskyldige kristne som gengældelse for amerikanske droneangreb er uacceptabelt og på alle måder uhyrligt. Så længe de lokale myndigheder er apatiske i mødet med terroren og end ikke i klare vendinger fordømmer den, kan selv de stærkeste internationale reaktioner intet udrette i kampen mod Pakistans svøbe. I mellemtiden flygter tusindvis af landets kristne til Europa, USA og Australien. De der bliver tilbage har kun at håbe på bedre tider.

Besøg fra Pakistan
Støtteselskabet og Peshawar Stift har i den fælles samarbejdsaftale gjort det tydeligt, at man ønsker at styrke samarbejdet mellem de to parter. For at kunne gøre det, er hyppige besøg, hvor også de personlige relationer styrkes, en absolut forudsætning. Helt konkret har vi en forventning om at kunne mødes med repræsentanter fra Pakistans Kirke hvert 2. eller 3. år. Der skal ikke herske tvivl om, at vi nærer fuld tillid til vores samarbejdspartnere i Peshawar Stift. På den anden side er det - efter pakistanske forhold - ret store pengebeløb, vi løbende udsender, både til Mardan Skole, kollegiet i Mardan (Boys Hostel) samt Værkstedsskolen (CVTC). Derfor er det kun naturligt, at vi med jævne mellemrum besøger de institutioner, som Støtteselskabet har været med til at bygge op og drive.

Sikkerhedssituationen i Khyber Pakhtunkhwa er pt. så ringe, at et besøg derude ikke ligger lige for. Derfor var det også glædeligt, at biskop Humphrey S. Peters, Peshawar Stift, og skoleleder Indriyas Barkat Maseeh fra Mardan kom til Danmark som Støtteselskabets og Danmissions gæster. Besøget i Danmark varede fra den 24. august til den 2. september. På forhånd var der blevet sammensat et særdeles indholdsmættet program, så vores gæster fik mest muligt ud af opholdet i Danmark.

Det faldt så heldigt, at vores gæster kunne deltage i Støtteselskabets årsmøde mandag den 26. august i Kolding. Her kunne de berette om de vanskelige forhold, som kirken lever under i et samfund, hvor det i stadigt stigende grad er de religiøse ekstremister, der sætter dagsordenen. Et uhyggeligt eksempel på det var, da vores gæster viste os de uhyggelige filmoptagelser fra sidste års angreb på Mardan Kirke og Skole. Tirsdag den 27. august bød på skolebesøg i Rudersdal Kommune. Skoledrift er en vigtig del af Peshawars Stifts virke, da børn fra de ubemidlede kristne familier derved får tilbudt (næsten) gratis skolegang af en meget høj kvalitet. Sammen med hospitaler og sundhedskliniker er stiftets skoler også vigtige brikker i kirkens bestræbelser på at tilkæmpe sig en berettiget plads som en accepteret minoritet i et muslimsk majoritetssamfund. Besøget i Rudersdal var til stor inspiration for såvel gæster som værter.

Selv før brandangrebet på Mardan Skole i september 2012 har Støtteselskabet og Peshawar Stift arbejdet med planer for en udvidelse og forbedring af skolens bygninger og inventar. Et projekt med det formål og i den størrelsesorden kan opnå yderligere støtte fra statslige udviklingsmidler, som kan søges gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU). Lars Udsholt, der er leder af DMRU, oplyste på et møde om organisationens arbejde og om mulighederne for støtte til det fælles skoleprojekt i Mardan. Selvmordsangrebet i Peshawar har dog sat projektet på midlertidig pause, da stiftet helt akut har nok at gøre med at tage sig af de ramte familier.

Et af formålene med besøget fra Pakistan har også været at skabe politisk opmærksomhed om den kristne kirkes forhold i Pakistan. Derfor blev vi i Støtteselskabet også glade, da vi kirkeminister Manu Sareen (R) havde sat tid af til et møde på hans kontor i ministeriet. Der var tale om et almindeligt høflighedsvisit, da der ikke var egentlige emner til forhandling. Alligevel var det vores indtryk, at ministeren var blevet sat godt ind i forholdene, og han udviste stor interesse og spurgte ind til de vanskeligheder, som dagligdagen byder for kirken i Pakistan. Manu Sareen kender til de religiøse og politiske spændinger, der kendetegner det indiske subkontinent. Han er selv født i den indiske del af Punjab og er fra en hindubaggrund konverteret til kristendommen. Selvom et høflighedsvisit som dette ingen håndfaste resultater fører med sig, er det alligevel af en vis betydning, ikke mindst for vores pakistanske gæster.

Det lykkedes også at skabe en vis presseomtale i forbindelse med besøget fra Pakistan. Kristeligt Dagblad bragte et interview med biskop Humphrey S. Peters under den sigende overskrift "Det bliver værre dag for dag" (31/8). Den pakistanskfødte journalist Rushy Rashid, der på Radio 24/7 har sit eget program, "Rushys Roulette", havde ligeledes biskoppen inde til et længere radiointerview, der blev bragt den 18. september. Lorens Hedelund og Danmissions Pakistankreds, der stod for den øvrige del af gæsternes program, havde desuden arrangeret et offentligt møde i Helligåndshuset på Strøget i København, hvor Humphrey Peters og Indryas Maseeh holdt foredrag. Desuden medvirkede vores gæster i Danmissions repræsentantskabsmøde i Nyborg. Godt trætte - og efter en afsluttende sammenkomst søndag aften i Ryslinge Frimenigheds præstegård med blandt andre Støtteselskabets bestyrelse og biskop Tine Lindhardt (Fyns Stift), kunne vores gæster mandag sætte sig i flyet hjem til Khyber Pakhtunkwa. Forhåbentlig må vi opleve, at sikkerhedssituationen i deres del af verden bedrer sig, så vi om få år kan tage imod deres gæstfri invitationer.

Mikkel Crone Nielsen.

Medlemsbladet 2013-04 kan hentes i PDF-format her: Medlemsbladet 04-2013.