SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden - 5-2013 PDF Udskriv Email

Hver støvle - der tramper i larmen - og kappen - der er sølet i blod - skal brændes - og fortæres af ild. For et barn er født os - en søn er givet os - og herredømmet skal ligge - på hans skuldre.

December måned er i kirker verden over forberedelsestid til julens store højtid. I Danmark valfarter børnehaver og skoleklasser til den lokale sognekirke for endnu engang at lægge øre til evangeliet om Gud der blev menneske julenat; om det altomsluttende mørke, der blev brudt af lyset; om de ængstelige hyrder, der blev mødt af englenes: "Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag!"

Englenes budskab vil også lyde i kirkerne i Peshawar og i den øvrige Nordvestgrænseprovins. Kirkerne vil være tætpakkede, som de sædvanligvis er det - og har været det både før og efter det blodige selvmordsbombeangreb den 22. september i år. Men der er nok ingen tvivl om, at englenes ord om ikke at frygte men i stedet give glæden plads; ja i det hele taget julens ord om kampen mellem lys og mørke, i disse kirker finder en noget anderledes klangbund end den, som udgøres af den kirkesøgende menighed i et dansk sogn.

På kirkebænkene i Peshawar sidder ofrene for angrebet. Enker og enkemænd; børn og unge der har mistet den ene eller begge forældre; forældre der har mist et eller flere børn. Kirkens medarbejdere og frivillige har haft travlt med at forberede den kommende højtid. I år har det ikke så meget handlet om at folde det kunstige juletræ ud, pudse glaskuglerne og støve krybbespillet af. I stedet har man arbejdet på højtryk med at øge sikkerheden omkring kirkerne. Der er blevet støbt vejspærringsblokke af beton i massevis. Med dem håber man at kunne afværge biler fyldt med sprængstof i at køre helt tæt på kirkerne. Man har indkøbt og opsat nye og bedre pigtrådshegn på murværkerne rundt om kirkernes områder, hvor det har været muligt. Derudover er man meget opmærksom på, at det vagtmandskab, der skal beskytte kirkerne, er pålideligt og loyalt.

Denne oprustning på sikkerhedsfronten sker ud fra den smertelige, men realistiske erkendelse, at der vil komme flere angreb på kirkerne i tiden fremover. Fra at have levet som en lille minoritet i forholdsvis ubemærkethed, er de kristne kirker og menigheder i Pakistan nu deciderede terrormål for radikale islamister. Det er en mildt sagt usikker fremtid, menighederne går i møde. Der vil utvivlsomt komme flere angreb på kirkerne i den kommende tid. Det kan selv nok så mange vejspærringsblokke og ruller pigtråd ikke ændre noget på.

Søndag den 29. september - bare en uge efter selvmordsangrebet på All Saint's Church - blev bazaarområdet i Peshawar endnu engang ramt af en bombesprængning; den største i nogen sinde i Peshawar. En familie på 18 personer blev dræbt, og en stor del af den historiske Qissa Khwani Bazaar blev beskadiget. Det var midt under søndagsgudstjenesten at bomben, som var skjult i en parkeret bil, detonerede. Den hårdt prøvede menighed, der i den forløbne uge havde begravet deres døde, blev for et øjeblik ramt af panik, men kunne dog efter et stykke tid fortsætte gudstjenesten. Ugen efter - søndag den 6. oktober - forsøgte en bevæbnet mand at skaffe sig adgang til kirkens område under gudstjenesten. Heldigvis blev han standset af vagterne i tide. Truslen mod de kristne synes med andre ord at være massiv og konstant.

Angrebet i på menigheden i Peshawar har haft forfærdelige konsekvenser for de berørte familier. Hjerteskærende historier står i kø for at blive fortalt. Også nogle af Støtteselskabets nære venner er blevet hårdt ramt af tragedien.

Pervez Barkat, der arbejder på kirkens "Mental Health Centre", deltog i gudstjenesten med sin hustru og to døtre, da de to selvmordsbombere udløste deres sprængladninger. Både Pervez og hans datter Sumbel (23) blev ramt af projektiler og blev hårdt kvæstede. Datteren Saba (24) overlevede ikke angrebet.

Insar Gohar, der arbejder som ungdomskoordinator i Peshawar Stift, befandt sig i USA ved en missionskonference, da angrebet fandt sted. Insar forsøgte at ringe til forskellige familiemedlemmer, men kunne ikke komme i kontakt med nogen. Endelig svarede hans nevø, der selv var blevet hårdt såret. Nevøen kunne dog ikke oplyse ham noget om, hvorvidt Insars hustru og børn var kommet noget til. Endelig ringede en af hans venner ham op og overbragte ham budskabet om, at begge hans børn og hans mor var omkommet. Efter at være returneret til Peshawar fortæller Insar om ligsynet på hospitalets lighus:

"Jeg græd som et lille barn. Der lå min søn og datter, begge blege og døde. Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle opleve det. Først begravede vi min mor, så vores søn og derefter vores datter, én efter én. Jeg følte det som om, at alle mine håb, mit livsgrundlag, blev begravet sammen med dem. Fra tid til anden bliver jeg stadig lammet af sorg. Dog holder Guds hånd stadig sammen på min familie. Min kone og jeg er nu flyttet tilbage til vores eget hjem. Vi savner børnene meget. Nogle gange er det ufattelig svært. Der er et stort hul i hjertet, men livet må jo fortsætte."

Støtteselskabet har siden begyndelse af oktober lavet en indsamling til fordel for de berørte familier. Indsamlingen har gjort det muligt at udsende kr. 20.000,- som ekstraordinær støtte. Derudover er vi for tiden i færd med at oprette en mindre uddannelsesfond, delvist for de midler som Støtteselskabet arvede efter Alice Jespersen. Vi håber at kunne lave et femårigt program, hvor præster kan søge midler til videreuddannelse, enten i Pakistan eller i udlandet.

Desværre har angrebet i Peshawar også haft den konsekvens, at Stiftets og Støtteselskabets samarbejde om at udbygge skolen i Mardan er blevet sat midlertidigt på pause. Stiftets medarbejdere er fuldt optaget af at hjælpe de berørte familier, der har brug for medicin, rådgivning, finansiel støtte og meget andet. Derudover har stiftet også haft travlt med at forbedre sikkerhedssituationen for de mange kirker, der ligger spredt ud over Nordvestgrænseprovinsen.

Mikkel Crone Nielsen.

Medlemsbladet 2013-05 kan hentes i PDF-format her: Medlemsbladet 05-2013.