SELSKABET TIL STØTTE FOR PAKISTANS KIRKE
Nyt fra formanden - Nyhedsbrev 3-2014 PDF Udskriv Email

Kirken i Mardan genindviet
Fredag den 2. maj kunne menighedsmedlemmerne i Mardan atter tage deres kirke i brug efter længere tids istandsættelse. I snart to år har man måttet holde gudstjenester i det fri på pladsen ved siden af kirken, efter en tusindtallig skare af voldelige demonstranter fredag den 21. september 2012 vandaliserede og stak ild til både kirken og skolen i Mardan. Baggrunden for den voldelige demonstration var vreden over en angiveligt blasfemisk amatørfilm om Muhammed, der var blevet spredt over internettet. Ifølge ekstremisternes fordrejede logik måtte menigheden og skolen i Mardan undgælde for fornærmelser fremsat af andre mennesker på et andet kontinent. I dagene efter det voldsomme brandangreb - hvor ingen personer lykkeligvis led fysisk overlast - var det vanskeligt at forestille sig, hvordan menigheden og skolen overhovedet skulle komme på fode igen. Men som så mange gange før har det kristne mindretal også i denne vanskelige situation vist en imponerende modstandskraft og overlevelsesevne.

Det lokale universitet, Abdul Wali Khan University, var straks efter branden ude med hjælp til genopbygning af både skole og kirke, ligesom den lokale provinsregering og Støtteselskabet også bidrog med støtte. De omkring 150 elever kunne efter ganske kort tid igen benytte skolen, hvorimod arbejdet med at genopføre kirken er trukket noget længere ud.

Så da genindvielsen endelig skete, var det en længe ventet begivenhed. Den ledende biskop i Church of Pakistan, Samual Azriah fra Raiwand, forestod sammen med biskop emeritus Mano Rumal Shah og Peshawar Stifts nuværende biskop, Humphrey S. Peters, kirkeindvielsen. Derudover medvirkede 17 af stiftets præster. Ifølge Lorens Hedelund fra DanMissions Pakistankreds, der også var til stede på dagen, var kirken stuvende fuld til den tre timer lange gudstjeneste. På grund af den stegende varme på 45 grader måtte genindvielsen udsættes to timer, men til trods for det var glæden og taknemmeligheden over nu igen at have en kirke at mødes i stor.

Kirken i Mardan er et resultat af Jens Christensens ønske om en selvstændig national kirke i Pakistans Nordvestgrænseprovins. Igennem flere år samlede man ind til kirkebyggeriet, både lokalt og gennem Dansk Pathanmission, den organisation som Støtteselskabet er udsprunget af. Kirken blev indviet den 1. april 1939, og Jens Christensen og den lokale Muhammed Ali Taib, der var konverteret fra islam til kristendommen, var dens præster. St. Paul's Sarhardi Church som er kirkens fulde navn, var oprindeligt bygget som kirke for pathanerne. Indskriften på kirkens tårn er da også et citat på pashtu fra Johannesevangeliet skrevet med Jens Christensens smukke, kalligraferede skrift: "Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus."

Efter genopbygningen fremstår kirkens ydre omtrent som tidligere. Dog er den forlænget og bygget højere, så der er blevet plads til en stor balkon. Indvendigt er der dog store ændringer, da man har valgt ikke at have bænke eller stole i kirkerummet. Kirkegængerne sidder i stedet på gulvet på tykke tæpper og følger derved den lokale - nogle vil sige muslimske - tradition. Kirkens udsmykning er også ny. På altervæggen er der en stor glasudsmykning med et kors som det centrale motiv. I sin prædiken ved kirkens genindvielse pegede biskop Humphrey Peters gentagne gange op på korset og talte om det at vandre i Jesu fodspor som "the pain of the cross".

Borgerkrig?
I skrivende stund (medio juni) er der en del fokus på situationen i Pakistan. Det skyldes, at militante ekstremister har udført et storstilet angreb på landet største lufthavn i Karachi. Lufthavnen spiller en stor rolle som logistisk knudepunkt for NATO-operationen i Afghanistan, og TTP (Pakistansk Taliban) har da også angivet dette som begrundelsen for angrebet, samt at det skal ses som hævn for den amerikanske likvidering af TTP's leder Hakimullah Mehsud i et droneangreb i november 2013. Den voldsomme optrapning af den militære konflikt får nu flere kommentatorer til at tale om en decideret borgerkrig i Pakistan.

Det fortæller noget om TTP's styrke, at de har formået at udføre et angreb på så strategisk vigtig et sted som Karachis lufthavn. Organisationen er vokset i styrke de senere år og har spredt sig fra stammeområderne til andre dele af Pakistan. Da TTP i 2012 foretog et lignende angreb på lufthavnen i Peshawar, var det så at sige 'i egen baghave'. Den nye udvikling er derfor udtryk for en voldsom eskalering.

Meget tyder altså på, at der er indtrådt en ny fase i kampen mellem TTP og den pakistanske hær. At bruge termen 'borgerkrig' om situationen i Pakistan kan da også retfærdiggøres. Men kun til en vis grænse. For nok lever konflikten op til den alment anerkendte definition på en borgerkrig - en væbnet konflikt mellem to eller flere grupper i land med over 1000 døde. Men når det er sagt, er der en voldsom asymmetri i styrkeforholdet mellem de to parter. Den pakistanske hær er stadig uhyre magtfuld og dens top bliver af mange betegnet som landets egentlige regering. Så nok vil TTP fortsætte med sine blodige angreb, men organisationen vil næppe kunne destabilisere landet totalt.

Mikkel Crone Nielsen, Ryslinge,
formand for:
Selskabet til støtte for Pakistans Kirke.

Nyhedsbladet i sin helhed kan hentes i PDF-format her: Pakistans Kirke 3-2014.